Dette meget praktiske to dags kursus i muskuloskeletal ultralydsscanning af OE henvender sig alle fysioterapeuter, der ønsker at komme godt i gang med diagnostisk ultralydsscanning.
Der arbejdes primært med projektioner på raskt væv, men på anden dagen vil der ligeledes være scanning er patienter. Basis OE kurset vil gøre deltageren i stand til at fremstille, kvantificerer og tolke på fund på de lednære strukturer omkring skulder og albue (sene, slimsæk m.m.).
Kursusformen er en blanding af undervisning, praktiske demonstrationer, patologiske cases og hands-on erfaring i små grupper med 2-3 deltagere pr. ultralydsscanner. Kurset indeholder en høj grad af supervision og løbende godkendelse af projektioner. Dette for at sikre kvaliteten og højest mulige læringsudbytte.
Som forberedelse til første basiskursus skal alle deltagere have gennemgået en obligatorisk e-learning del. Denne tilkøbes samme med dit første basiskursus. Læs mere om dette under e-learning.
Efter endt kursus skal hver deltager desuden arbejde videre med scannings opgaver hjemme, som skal godkendes af en underviser. Godkendelsen er en forudsætning for at kurset bestås, og har til formål at fastholde og videreudvikle de nyerhvervede ultralydskompetencer.
Kurset henvender sig til fysioterapeuten uden eller med begrænset erfaring i brugen af ultralydsscanning, som ønsker en bred og praksis orienteret introduktion. Basiskurserne kan efterfølgende suppleres med patologikurserne, der henvender sig til den mere erfarende bruger.
Se vejledende dagsplan samt mere detaljeret beskrivelse af kurset.