Introduktion
De første kurser i MSK ultralydsscanning for fysioterapeuter blev til i et samarbejde under Dansk Fysioterapeuter for over 15 år siden. I takt med en stigende interesse for området blev det besluttet at danne Dansk Selskab for Ultralydsscanning i Fysioterapi (DUF), som overtog uddannelsen i 2012 og videreudviklede denne frem til 2017. Herefter nedlagde selskabet sig selv og blev i stedet en del af Dansk Selskab for Sportsfysioterapi (DSSF). Uddannelsen er i dag forankret i DSSF som en selvstændig uddannelse.
Målgruppe
Uddannelsen henvender sig til fysioterapeuter og andre med en relevant sundhedsfaglig uddannelse, såsom læger, kiropraktorer, ergoterapeuter m.fl. med interesse i det muskuloskeletale område.
Overordnede overvejelser for curriculum
MSK ultralydsscanning er stadig et relativt nyt område inden for fysioterapien. Der findes i dag ingen national konsensus for indhold og omfang af uddannelse i MSK ultralydsscanning i fysioterapi. Forskellige lokale behov og arbejdsopgaver, herunder bl.a. opgaveglidning, som findes for fysioterapeuter i Danmark samt faktorer såsom fagpolitiske overvejelser og forskellige opbygninger af sundhedsvæsenet, gør det vanskeligt at sammenligne behov på tværs af regioner og lande.
De eksisterende nationale anbefalinger for MSK UL er næsten udelukkende udarbejdet til og af speciallæger. Dette betyder at både indhold, form og kompetenceniveauer ikke i alle tilfælde er direkte overførbare til fysioterapeuter. Dog er der mange generiske kernekompetencer i de eksisterende beskrivelser, som, hvor det er fundet relevant for fysioterapeuter, er anvendt som elementer i DSSF´s ultralydsuddannelse.
Uddannelsens opbygning og indhold er et resultat af mange års erfaring med behovet i klinisk praksis kombineret med en række aktive til- og fravalg i forhold til internationale anbefalinger. Uddannelsens grundelementer retter sig derfor mod de kernekompetencer, der anses for nødvendige for fysioterapeuter, der arbejder med MSK ultralyd i Danmark og er ligeledes en platform for udviklingen af mere specialiserede kompetencer efterfølgende.
Dette curriculum beskriver uddannelsens indhold, hvad angår anatomiske strukturer og hyppigste patologier, som indgår i både basis- og advanced kurserne. Formålet er at skabe et specificeret læringsværktøj/checkliste for kursisten og dermed også en defineret afgrænsning af området i forhold til eksamen.
Obligatoriske forudsætninger
Deltagere på kurser er fysioterapeuter eller har anden relevant sundhedsfaglig uddannelse med et særligt fokus på det muskuloskeletale område (eks læge, kiropraktor, osteopat eller lignende)
Det er desuden vigtigt, at du har adgang til en ultralydsscanner.
Anbefalet litteratur
Kursusmateriale og udleverede/tilsendte artikler under uddannelsen.
“Fundamentals of Musculoskeletal Ultrasound”, Jon A. Jacobson, 3rd Edition.
Supplerende litteratur og links.
ESSR - Musculoskeletal Ultrasound Technical Guidelines (shoulder, elbow, hand, hip, knee, foot)
Desuden anbefales det, at man forud for de enkelte kurser orienterer sig grundigt i de anatomiske strukturer, der undervises i.
Beskrivelsen af uddannelsen
Uddannelsen i MSK ultralyd består i dag af fem individuelle kurser, samt en afsluttende eksamen. Kursusrækken består af kurserne
Navn ECTS Supervision (timer)
Basis OE 2,5 7
Basis UE 2,5 7
Advanced OE 0,75 1,5
Advanced UE 0,75 1,5
Almen Billeddiagnostik 0,75 0,25
Eksamen 1,5 1,25
Totalt 8,75 18
De enkelte kursers indhold og form vil ikke blive gennemgået i detaljer her. Alle kursusbeskrivelser kan findes her
Det er en forudsætning, at du har taget basiskurset på ét område (UE eller OE), før du kan tage advanced kurset på samme region. Almen Billeddiagnostik kan tages når som helst i uddannelsesforløbet. Du skal have gennemgået og bestået alle fem kurser, før du kan blive indstillet til eksamen.
Eksamen tilstræbes afholdt én gang årligt og er beskrevet i et selvstændigt dokument.
Som forberedelse til eksamen er det kursistens eget ansvar at repetere det udleverede undervisningsmateriale og den anbefalede litteratur fra basis- og advanced kurserne samt at sikre sig tilstrækkelig supervision og træning. Dette anses som en forudsætning for at opnå de nødvendige kompetencer til sikkert at kunne fremvise nedenstående projektioner og genkende de hyppigste patologier.
Introduktion til muskuloskeletal ultralydsscanning (E-learning)
Forud for første kursusdag får kursisten tilsendt et link til www.ultralydsscanning.com samt en login kode. Dette giver adgang til e-learning modulet, som alle kursister skal gennemgå inden kursusstart. Dette tages kun forud for kursistens første basiskursus. Indholdet kan dog med fordel genses og kan tilgås gennem hele uddannelsen efter behov.
E-learning indeholder kapitlerne:
Hvert kapitel afsluttes med en multiple choice opgave, som skal bestås inden, der gives adgang til næste kapitel.
På første kursusdag gives kortfattet repetition af e-learning samt apparaturindstillinger og funktioner.
Muskuloskeletal ultralydsscanning - kursusopbygning
Undervisningen i ultralydsscanning af relevante strukturer i henholdsvis over- og underekstremiteterne er baseret på:
Forelæsning
Praktisk hands-on session
Scanningerne øves dels på medkursister og dels på patienter med relevante problematikker
Muskuloskeletal ultralydsscanning af skulderen
Anatomiske strukturer der ultralydsscannes i skulderen;
Hyppige patologiske fund i skulderen der undersøges for ved ultralydsscanning
Muskuloskeletal ultralydsscanning af albuen
Anatomiske strukturer der ultralydsscannes i albuen;
Hyppige patologiske fund i albuen der undersøges for ved ultralydsscanning
Muskuloskeletal ultralydsscanning af hoften
Anatomiske strukturer der ultralydsscannes i hoften
Hyppige patologiske fund i hoften der undersøges for ved ultralydsscanning
Muskuloskeletal ultralydsscanning af knæet
Anatomiske strukturer der ultralydsscannes i knæet
Hyppige patologiske fund i knæet der undersøges for ved ultralydsscanning
Muskuloskeletal ultralydsscanning af foden
Anatomiske strukturer der ultralydsscannes i foden
Hyppige patologiske fund i foden der undersøges for ved ultralydsscanning
God klinisk praksis
Uddannelsen tilstræber at give deltagerne basale kernekompetencer inden for muskuloskeletal ultralydsscanning med fokus på de ovennævnte strukturer og hyppigste patologier. Vi anser det for god klinisk praksis i fysioterapi altid at sammenholde de ultralydsmæssige fund med de kliniske undersøgelsesfund, og ikke alene at basere sin diagnostik og behandling på ultralydsfund.
MSK ultralyd er i høj grad begrænset af operatørens niveau og kompetencer samt udstyrets tekniske specifikationer. Læringskurven i forhold til billedgenkendelse og fortolkning vil ofte opleves som stejl i begyndelsen, og der opfordres til at udvise ydmyghed. Er der ultralydsfund, der indikerer, at der kunne være behov for anden behandling end fysioterapi, bør patienten altid viderehenvises til specialistvurdering på hospitalet.
Vi opfordrer ligeledes alle deltagere til en høj grad af kontinuerlig selvstudier, træning af færdigheder samt sparring/supervision.
Uddannelsen og det beskrevne curriculum skal ikke anses som værende udtømmende for MSK ultralydsscanning. Der kan derfor være behov for mere specialiserede kompetencer og yderligere uddannelse for at leve op til lokal behov som eksempelvis ultralydsvejledte injektioner.
Januar 2023