DSSF-modellen
Den sportsfysioterapeutiske uddannelse bygger på forståelse og anvendelse af denne model, og vil derfor være del af referencerammen for eksamen i Sportsfysioterapi.
Herunder er indholdet i de enkelte punkter i DSSF - Modellen skitseret. Modellen er tænkt som en tidsmæssigt fortløbende proces, men de enkelte faser er ikke nødvendigvis afsluttet før den næste fase indledes. Der er således tale om glidende overgange imellem de enkelte faser, ligesom de fysioterapeutiske tiltag kan indeholde flere faser samtidigt.
Information og uddannelse af Sportsudøveren
Information om årsag til sportsudøverens problem samt eventuelle konsekvenser af problemet. Dette skal ske gennem hele forløbet i en fælles dialog.
Forebyggelse / Præstationsfremme – Screening/før sæson undersøgelse - Undersøgelse
Tiltag der tager udgangspunkt i at forebygge evt. skader. Her tænkes der bl.a. på kendskab til de enkelte sportsgrene og de specifikke belastningsprofiler, såvel generelt som for den aktuelle sport.
Vurdering af prædisponerende faktorer af såvel intern som ekstern karakter indgår som en væsentlig del af forebyggelsesstrategierne.
Undersøgelsesteknikker indeholdende metoder til såvel traumatiske (overload) som overbelastningsrelaterede (overuse) skader.
Sikre sig Alarm klokker / alvoren
Her tages stilling til, om der kan forekomme alvorlige komplikationer til skadestilstanden. F. eks. muskuloskeletale lidelser som akut kompartmentsyndrom, stort hæmartron, eller akutte skader i relation til øvrige kropsfunktioner f. eks. shock tilstand o.l. som kræver særlige hensyn og handling.
Kontrol af skaden - PRCIEM,
herunder Sikre sig diagnosen og Sikre sig årsag.
Her starter det egentlige behandlingsforløb. Der skal tages hensyn til smerter, patologien og eventuel inflammation, så man kan optimere betingelserne for starten på vævets remodellering og rehabiliteringens sammenhængende forløb.
Under dette forløb sikrer man, at der arbejdes diagnoseorienteret og under hensyn til skaden karakter samt med fokus på årsagssammenhænge.
Generel Fitness
Træning af resten af kroppen, inkl. aerob og anaerob kapacitet uden at det skadede væv stressbelastes, men rehabiliteringsforløbet tilgodeses bedst muligt.
Træning med lav belastning (low load), koordination, balance og bevægelighed
Træning med lav belastning foregår typisk som ”safe zone” træning, det vil sige, at der tages hensyn til evt. patologi og specielle belastningsforhold. Træningen vil her typisk foregå som formel træning. Formel træning foregår i faste simple bevægemønstre, hvor den enkelte muskel eller grupper af muskler trænes uden, der stilles et stort funktionelt krav.
”Lowload” integration til funktion. Lowload træningen går nu fra at være formel til at være mere funktionsrelateret, ikke nødvendigvis decideret sportsspecifik træning.
Træning med stigende belastning (high load) – Styrke og High speed.
Den specifikke styrke, high load, high speed, timing og power træning (Rate of Force Development – RFD) trænes i formel form samt i forhold til den individuelle sportsudøver og sportsdisciplin.
Timing – Specifik styrke. Styrke og funktion sættes nu ind i en kontekst, hvor timing af bevægelse og sportsspecifikke bevægemønstre sættes i fokus.
Sports specifik træning
Træning med fokus på tilbagevenden til egen sport og fortsat skadesfrihed.
Klartest – Profylakse og Præstations fremmende indsats
Design og udførelse af specifikke og funktionelle tests i forhold til genoptagelse af sport.
Fortsat træning i forhold til at undgå recidiv og styrke præstationsfremme forhold.