Programmet er udviklet af “F-MARC” (FIFA’s Medical Assessment and Research Centre) og er udviklet til amatørfodboldspillere fra 14 års alderen.
Det består af 3 dele med i alt 15 øvelser. Programmet tager ca. 20 min. at udføre og skal udføres i den angivne rækkefølge i starten af en træningssession.
Del 1 består af 6 løbeøvelser af lav intensitet. Del 2 består af 6 øvelser, som hver kan progredieres i 3 grader efter spillernes niveau. Øvelserne har fokus på styrke af core og underekstremiteten(UE) samt balance og plyometrisk træning. Del 3 består af 3 løbeøvelser med moderat til høj intensitet.