René Jørgensen, Fysioterapeut, DipMT, Cand. Scient. San.
Faglig vejleder: Morten Høgh, PT MSc, DipMT
Metode vejleder: Carsten Juhl, PT, MPH, PhD
Ekstern reviewer: Tom Petersen, PT PhD
Se alle siderne i én PDF (åbner et nyt vindue)
Rygsmerter er hyppige blandt idrætsudøvere med en anslået prævalens på op mod 30% blandt eliteidrætsudøvere. Blandt disse må størstedelen karakteriseres som uspecifik lænderygbesvær, da det kun er muligt at identificere den symptomgivende struktur i få tilfælde (Daniels et al. 2011). Spondylose og spondylolistese er nogle af de få undtagelser fra dette, da disse kan diagnosticeres ved billeddiagnostik.
Spondylolistese er en tilstand, hvor der opstår en fremadglidning af en af ryggens hvirvler i forhold til den underliggende hvirvel. Spondylolistese opstår som oftest på baggrund af spondylose, forstået som en defekt i hvirvelbuen, pars interarticularis, og som når den optræder bilateralt kan resultere i fremadglidning af ovenstående vertebra. Det anslås at op mod 75-80% med bilateral spondylose udvikler spondylolistese (Kalichman et al. 2009, Logroscino et al. 2001). Hyppigst forekommer spondylose på S1/L5 niveau, hvilket kan resultere i en fremadglidning af L5 relativt til os sacrum (Tallarico et al. 2008).
Spondylose og spondylolistese inddeles typisk på baggrund af klassifikationen udarbejdet af Wiltze et al. (Wiltse et al. 1976), hvor der skelnes mellem fem forskellige typer (Tabel 1) (Logroscino et al. 2001, Wiltse et al. 1976, McTimoney & Micheli 2003).
|
Tabel 1. Klassificering af spondylose/spondylolistese (Wiltse et al. 1976) |
||
|
Type |
Patologi |
|
|
Kongenitte |
Fx en medfødt forlænget pars interarticularis (hvirvelbue), eller ændrede biomekaniske forhold omkring facetleddet. |
|
|
Istmiske |
a. |
Lytisk, en egentlig fraktur (med separation) af pars interarticularis som følge af stress fraktur |
|
b. |
Forlængelse af pars interarticularis som følge af gentagne micro traumer og reaktiv hypertrofi efter heling |
|
|
Degenerative |
Opstår sekundært til artrotiske forandringer og discus degeneration |
|
|
Traumatiske |
Sekundært til akut traume med brud på hvirvelsøjlen, men ikke pars interarticularis |
|
|
Patologiske |
Eksempelvis knogle sygdom |
|
Prævalensen af spondylolistese hos voksne uden rygsymptomer er opgivet i en række studier og varierer mellem 3,1 og 8,1% (Kalichman et al. 2009, Osterman et al. 1993, Belfi et al. 2006, Sakai et al. 2009, Rosenberg et al. 1981), mens en prævalens på omkring 3,5% er fundet hos børn helt ned i seks års alderen (Fredrickson et al. 1984). Derimod er der ikke fundet evidens for at spondylolistese kan være medfødt, ligesom spondylolistese ikke et tilstede hos patienter, som på grund af medfødte defekter aldrig har været oppegående (Rosenberg et al. 1981). De fleste studier har fundet en overrepræsentation af mænd med spondylose (mand kvinde ratio 2:1), hvorimod flere kvinder end mænd udvikler spondylolistese (Kalichman et al. 2009, Osterman et al. 1993).
Prævalensen af spondylolistese hos idrætsudøvere er højere end prævalensen hos normalbefolkningen. Det anslås at op mod 50% af tilfældene hvor idrætsudøvere har vedvarende smerter fra ryggen skyldes spondylolistese, og der er fundet signifikant øget prævalens hos eksempelvis gymnaster, dansere, og vægtløftere (Wimberly & Lauerman 2002, Tallarico et al. 2008). Dette støttes af to studier der har set på prævalensen af spondylose og spondylolistese hos en række forskellige elite idrætsudøvere. Et af disse, et større studie udført på spanske elite idrætsudøvere uden rygsmerter, fandt at forekomsten af spondylose var størst i idrætsgrene der indebar elementer af kast (27%), i gymnastiske discipliner (17%) og i roning (17%) (Soler & Calderon 2000). Et studie udført på italienske idrætsudøvere med rygsmerter fandt at prævalensen af spondylose var højest i idrætsgrene som dykning, brydning, vægtløftning, atletik, sejlads, gymnastik og fodbold, mens prævalensen var lav i sportsgrene som bueskydning, baseball og golf (Rossi & Dragoni 2001).
Der er overvejende enighed om, at istmisk spondylose er en tilstand der skabes af belastning af pars interarticularis med efterfølgende skade,. Af samme grund findes den højeste prævalens i idrætsgrene som inkluderer gentagne hyperekstensioner, eller kombination af ekstension og rotation, jf. ovenstående, da dette skaber mest belastning på pars interarticularis (Rosenberg et al. 1981, Ichikawa et al. 1982). Da dette faglige katalog fokuserer specifikt på spondylolistese i relation til idræt, vil denne gennemgang koncentrere sig om istmisk spondylolistese, forstået som en fraktur eller stress fraktur af pars interarticularis med efterfølgende spondylolistese.
(Tabel 1). Evidensniveauerne for diagnose, forebyggelse og behandling af istmisk spondylolistese
|
|
|
Level |
||||
|
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
||
|
Diagnose |
Lille til moderat diagnostisk evne af palpation: meget lav PPV (0,38), høj NPV (0,94), lav til moderat positiv likelihood ratio (4,62) og lav negativ likelihood ratio (0,46). |
|
|
|
|
|
|
Mulig diagnostisk evne af smerter ved lumbalekstension (et ben) + bilateral hase spændthed. Ikke diagnostisk testet. |
|
|
|
|
|
|
|
Forebyggelse |
Mulig effekt af at mindske lordose, træne abdominalmuskulatur, udspænde haser, men ikke testet i klinisk studie. |
|
|
|
|
|
|
Behandling |
Træning |
|||||
|
Stor effekt af et neuromuskulært træningsprogram sammenlignet med generel træning |
|
|
|
|
|
|
|
Stor effekt af et fleksionstræningsprogram sammenlignet med et ekstensionstræningsprogram |
|
|
|
|
|
|
|
Korset + Træning |
||||||
|
Lille positiv effekt af brug af korset + ekstensionsøvelser sammenlignet med korset + fleksionsøvelser og placebokorset. |
|
|
|
|
|
|
|
Mulig lille effekt af brug af korset + generel øvelsesterapi |
|
|
|
|
|
|
|
Operation>< Konservativ |
||||||
|
Moderat god effekt af operativ ”fusion” sammenlignet med konservativ fysioterapi. |
|
|
|
|
|
|
Læs om "Udarbejdelse af anbefalinger" og Level
Se evt: Centre for Evidence-based Medicine at the University of Oxford.