ACL

Anterior Cruciate Ligament ruptur af Tina Junge Ph.d., Fys. og Birgit Juul-Kristensen Ass. Professor Metodevejleder: Anders Vinther, Forskningsfys., PhD, Rasmus Skov Husted, fys., PhD studerende. Ekstern reviewer: Jens Pørneki, Ortopædkirurg, MD

Baggrund

Se alle siderne i én PDF (åbner et nyt vindue)

Anterior Cruciate Ligament (ACL) ruptur er en hyppig traumatisk skade i knæet, ofte forbundet med funktionel instabilitet. Uanset behandlingsform er ACL-ruptur associeret med en øget risiko for tidlig udvikling af knæartrose 10-15 år efter skaden (Oiestad et al., 2010)

I Danmark blev der registreret 21.820 primære ACL-rekonstruktioner i årene 2005 til 2015 (Lind 2015). Dette svarer til en årlig incidens på omkring 44/100.000 indbyggere (Lind, 2015). I Norge og Sverige var antallet af samme type af skade i 2008 opgjort til henholdsvis 34/100.000 indbyggere og 81/100.000 indbyggere (10-64-årige) (Renstrom et al., 2008). Prævalensen af ACL-ruptur er ukendt, men ved MR-scanning af en ambulant population, der ikke var udvalgt pga. knæ- eller andre ledproblemer, havde 5% en ACL-ruptur (Englund et al., 2006). Dette indikerer, at mange med ACL-ruptur ikke bliver diagnosticeret, eller ikke modtager kirurgisk behandling, eller har ikke-traumatisk ACL-ruptur, og/eller kun lider af mindre symptomer fra deres ACL-ruptur (Frobell et al., 2007). Da ovenstående incidens angivelser stammer fra ortopædkirurgiske rekonstruktions-opgørelser, og dermed ikke medtager eksempelvis antallet af konservativt behandlede ACL-rupturer, forventes den kumulerede incidens proportion af ACL-ruptur at være væsentligt højere.

ACL-ruptur rammer primært yngre, idrætsaktive mennesker, og opstår i 80% af tilfældene i ikke-kontakt situationer, der kræver pludselige stop og retningsskift, eller i landingssituationer efter hop eller spring (Yoo et al., 2010). Den præcise skadesmekanisme kendes ikke, men forskning peger på, at ACL-ruptur opstår ved umiddelbart internt valgusmoment i kombination med indadrotation af tibia i forhold til femur, samt ved anterior tibial translation indenfor de første 40 millisekunder efter den initiale kontakt med underlaget (Koga et al., 2010